Anti-løsnende mekanismer for anti-løsnende møtrikker

Der er fire mest almindeligt anvendte metoder til at forhindre, at fastgørelseselementer løsner sig: friktionsbaseret-låsning, mekanisk låsning, destruktiv låsning og kemisk binding.

Blandt disse er friktionsbaseret-låsning den mest udbredte metode på grund af dens enkelhed i brug, nem installation, høj grad af standardisering og genbrug.

 

Friktionsprincip-Baseret låsning

Denne metode opnår en låseeffekt ved at opretholde en tilstrækkelig stor normalkraft mellem gevindkomponenterne-en kraft, der forbliver konstant uanset ydre belastninger-og derved genererer friktion, der modstår enhver relativ bevægelse mellem gevindene.

Eksempler omfatter fjederskiver, selv-låsemøtrikker og låsemøtrikker i nylon-.

 

Mekanisk låsning

Denne metode anvender specifikke låseelementer til direkte at standse bevægelse og derved begrænse relativ bevægelse mellem gevindkomponenterne. Fordi der imidlertid eksisterer en vis afstand mellem låseelementet og kontaktfladen af ​​gevindbefæstelseselementet, har forbindelsen allerede undergået en vis grad af løsnelse på det tidspunkt, hvor låseelementet går i indgreb. Følgelig giver denne fremgangsmåde praktisk talt ingen effekt med hensyn til at opretholde den indledende tæthed af samlingen; det tjener blot til at forhindre fastgørelseselementet i at løsne sig fuldstændigt.

 

Destruktiv låsning

I denne metode, efter at fastgørelseselementet er blevet strammet, anvendes teknikker såsom udstikning (stansning/nitning) eller svejsning på samlingen, hvilket gør de gevindforsynede komponenter ude af stand til at rotere løs. Selvom denne metode tilbyder fremragende anti-løsneevne, lider den af ​​lav samlingseffektivitet og en fuldstændig mangel på genanvendelighed. Derfor bruges den sjældent i stor-skala, høj-monteringsoperationer.

 

Kemisk binding

Denne metode involverer brug af anaerobe klæbemidler-enten forud-påført eller påført under samlingen-for at opnå en låsende effekt. Efterhånden som de gevindskårne komponenter skrues sammen, knuses de klæbende kapsler (hvis de er forud-påført) og danner et termohærdende plastmateriale, der er karakteriseret ved specifikke niveauer af styrke og sejhed. Dette materiale udfylder fuldstændigt frirummet i gevindindgrebet og begrænser derved gevindets rotationsbevægelse og låser effektivt fastgørelseselementet på plads.